Konsulentopgave (HASTER) – .NET fullstack-udvikler med Ionic og Angular, (København), Opslået 01.07.2019

Med opstart hurtigst muligt og senest 1.august søger vi for en spændende kunde i det centrale København flere fullstack .NET-udviklere med Ionic og Angular-kompetencer og meget gerne erfaring indenfor app-udvikling generelt. Kunden skal, på baggrund af de valgte teknologier nævnt nedenfor, have udviklet en app.

Du har solid erfaring i C# på såvel front- som backend samt udvikling i Visual Studio. Frontenden skal udvikles i Angular 6+ og Typescript2, i backenden benyttes C#/.NET og det er på disse to områder, at konsulenterne vil lægge størstedelen af deres arbejde. Kundens arkitektur er Microservice-orienteret (mange små REST-baserede services), der modelleres ud fra DDD-tankegangen, så erfaring med disse er en stor fordel.

Du vil skulle indgå i et ungt og dynamisk IT-team, der arbejder agilt i Scrum-teams. Der anvendes UML i forbindelse med konceptuel udvikling og dokumentation. Som person er du pragmatisk, udadvendt og en god holdspiller. Du er klar til at hjælpe kolleger i projektet, når der behov samt arbejder opsøgende og løsningsorienteret.

Arbejdssted: København – 100% onsite hos kunden
Work load: 100 %
Start: Hurtigst muligt og senest 1. august
Varighed: 2-3 måneder
Sprog: Dansk

Dine kvalifikationer
Vi søger en konsulent til dette projekt, der har følgende kvalifikationer og egenskaber:

– Solid, dokumenteret erfaring med Fullstack .NET-udvikling
– Kompetencer indenfor udvikling i Angular (6+), Ionic og Typescript2
– Erfaring med app-udvikling generelt
– Erfaring med Microservices (REST og andre)
– Gerne erfaring med SSAS, Team Foundation Server, Redis, RabbitMQ og Consul, men dette er ikke et krav.
– Pragmatisk, udadvendt og klar til at hjælpe, hvor der er behov

Er du interesseret?
Hvis du har de nødvendige kvalifikationer, så send med det samme dit CV til [email protected].