Excellence in consultant sourcing - Eksekvering

Hvis du har været i stand til at finde, kvalitetssikre og onboarde en dygtig ekstern konsulent, så har du det rigtige fundament for at få maksimal værdi i eksekveringsfasen.

Et nøglespørgsmål er, hvorvidt du fra et ledelsesperspektiv skal behandle dine eksterne konsulenter anderledes end dine fastansatte medarbejdere, og svaret er afhængigt er hvilken type af rolle den eksterne konsulent har.

Ved roller hvor der primært er tale om eksekvering og hvor konsulenten bliver en integreret del af teamet, bør du minimere forskellen. Dette vil forbedre samarbejdet og dermed også produktiviteten. Hvis den eksterne konsulent er en reel ekspert inden for vedkommendes område, så bør du tilskynde at det bruges aktivt ift. at opgradere kompetencerne for de internt ansatte gennem vidensdeling og coaching.

Ved konsulentroller som er mere strategisk og rådgivende, kan der være en væsentlig fordel i at holde en distance, så et objektivt udefra-og-ind perspektiv kan beholdes fra konsulentens side gennem hele projektet.

I eksekveringsfasen bør du sikre at kvaliteten af hver enkelt konsulent bliver målt, og dette skal være en simpel proces. Hvis det er for tidskrævende og lange skemaer skal udfyldes, så risikerer du, at det slet ikke bliver gjort. Vi anbefaler derfor en simpel 1-5 vurdering af tilfredsheden med konsulenten fra den direkte chef.

Det at måle kvalitet har både et umiddelbart og et langsigtet formål.

Det umiddelbare formål er, at det skaber en simpel mekanisme for tidligt at opdage forbedringspotentiale. Du bør aldrig acceptere dårlig eller middelmådig performance fra en ekstern konsulent. Hvis ikke der er høj tilfredshed med konsulenten, så skal der handles ved at adressere og løse potentielle problemer, eller simpelthen ved at tage konsekvensen og erstatte konsulenten.

Det langsigtede formål er at blive i stand til at træffe data-drevne beslutninger ift. brugen af eksterne konsulenter. Ved at aggregere kvalitetsmålinger på leverandørniveau og sammenligne med andre parametre som f.eks. pris eller leveringshastighed, vil du få en bedre indsigt i den reelle værdi af forskellige leverandører, som bør danne udgangspunktet for dine fremtidige leverandør- og sourcing prioriteter.

Læs mere om faserne her:

Vil du vide mere om hvordan vi kan hjælpe din organsation til at få det maksimale ud af eksterne konsulenter, så book et møde direkte i vores kalender nedenfor.