Excellence in consultant sourcing - Onboarding

Onboarding-processen gør det muligt for en ny ekstern konsulent hurtigt at kunne udføre sin rolle optimalt, og det er ikke så let som det lyder. Det er specielt svært for store og komplekse organisationer at have en konsistent og effektiv onboarding-proces. Det betyder, at man spilder både tid og penge, og oftest er det de helt basale ting, som ikke er på plads.

En mangelfuld onboarding-proces er friktion, som gør organisationen langsom og dårlig til at bruge den kraft, der ligger i den eksterne arbejdsstyrke. Det er simpelt at løse, men kræver, at der defineres nogle processer, og det skal være klart, hvem der har ansvaret for at udføre disse processer.

Før en ekstern konsulent starter på et projekt, skal du som minimum have disse ting på plads.

  • En kontrakt underskrevet af begge parter
  • Defineret hvem der godkender tidsrapporter og/eller leverancer
  • Leverandøren er oprettet i systemer, og en faktureringsproces er sat op
  • Konsulenten har email og adgang til alle relevante systemer
  • PC og arbejdsplads er klar til konsulenten
  • Der er klart definerede forventninger til arbejdsopgaver og leverancer

Så snart konsulenten starter, er det vigtigt, at vedkommende føler sig velkommen og accepteret som en del af teamet. En konsulent er hyret til at lave et konkret stykke arbejde og kan som udgangspunkt ikke forvente sådanne “bløde” ting fra kundens side, og det er præcis derfor, at du kan differentiere dig som kunde og med en lille indsats gøre et stort indtryk.

Eksterne konsulenter er mennesker af kød og blod, og som organisation bør man skabe en kultur, hvor alle personer i projektet er parate til at gå den ekstra mil, der kræves for at skabe exceptionelle resultater.

Så snart konsulenten er startet, skal man sørge for at:

  • Konsulenten bliver introduceret til alle relevante personer
  • Der er et lille “pep talk” møde med konsulenten om mål og visioner for projektet
  • Der er basal træning til rådighed for både processer, og hvordan man bruger relevante systemer (ideelt er disse gennemgået via video-træning inden opstart)
  • De første arbejdsopgaver er klart definerede og forstået af konsulenten

Du kan læse mere om faserne her:

Ønsker du at vide hvordan vi kan hjælpe dig med at bruge den eksterne arbejdssstyrke, så book et møde direkte i vores kalender, når det passer for dig.