Før du frigiver dit produkt til offentligheden, vil du sikkert gerne sikre dig, at det er præcis, som du havde tænkt dig, med minimale fejl og mangler. Du ønsker, at dit produkt i det mindste skal opfylde, hvis ikke overgå, de accepterede standarder for brugervenlighed, ydeevne, kompatibilitet og sikkerhed, så dine brugere får den bedst mulige oplevelse.
Kvalitetssikringsprocessen (QA) er nøglen til dette. Den omfatter en række tests, der sikrer, at produktet giver en optimal brugeroplevelse, inden det sendes ud på markedet. QA hjælper udviklerne med at identificere eventuelle defekter eller fejl, der måtte findes i programmet, inden det frigives til offentligheden.
QA kan virke som en lang og dyr proces, men hvis du springer den over, kan det resultere i, at din software i sidste ende fejler. Der bør tilknyttes en QA-person til at teste din software og gennemgå dine specifikationer, selv hvis du bygger et lille program.
QA-processen omfatter typisk en række tests, såsom enhedstest, integrationstest, systemtest, funktionstest, regressionstest, sikkerhedstest og præstationstest.
I hver fase af kvalitetssikringstesten testes produktet i forhold til forudbestemte kriterier for at sikre, at det opfylder de nødvendige standarder. Dette er med til at fange eventuelle problemer tidligt i udviklingsprocessen, så de kan blive rettet inden den endelige frigivelse af produktet.
Softwaretestning er processen med at vurdere et programs interaktivitet, nøjagtighed og ydeevne for at sikre, at det opfylder kravene. Det tester, hvor godt softwaren fungerer i overensstemmelse med specifikationerne.
QA går et skridt videre ved at evaluere alle aspekter af produktet – fra brugervenlighed og design til sikkerhed. Det indebærer også en vurdering af, om standarderne i branchen er i overensstemmelse med standarder som ISO 9000 og CMMI.
Så hvis du f.eks. udvikler software til den medicinske sektor, vil QA-test sikre, at produktet opfylder de lovmæssige krav i den pågældende sektor.
Hvornår er det bedste tidspunkt at implementere QA? QA bør være en del af din softwareudviklingslivscyklus (SDLC). Det bedste tidspunkt at starte QA er i design- og udviklingsfasen, når du har en idé om, hvad produktet skal gøre. På den måde er det lettere at identificere eventuelle fejl eller mangler, før de bliver til større problemer senere hen.
Kvalitetssikringsprocessen omfatter typisk følgende trin:
Det første skridt i softwareudvikling er at definere kravene.
I denne fase analyserer en QA-person softwarekravene og opretter testcases for at verificere, at softwaren opfylder dem. QA-eksperten gennemgår dokumentationen for at forstå softwareudviklingsstien.
Når QA har et klart sæt krav, kan de begynde at oprette testplanen for softwaren. QA-eksperter kan også udføre en undersøgelse af automatiseringens gennemførlighed for projektet i denne procesfase.
Når QA har analyseret softwarekravene og gennemført gennemførlighedsundersøgelsen, går de over til planlægningsfasen. I dette trin af processen vil kvalitetssikringsteamet:
Det tredje trin i QA-processen omfatter oprettelse af testcases eller processer for hver softwarefunktion. Dette trin kan tage længere tid for software, der har flere funktionaliteter. Da QA’s vigtigste opgave er at sikre, at hver funktion fungerer som planlagt, er dette trin ekstremt vigtigt.
QA-teamet begynder med at udarbejde trinene til testning af hver funktionalitet. Dernæst definerer de de forventede testresultater for de forskellige softwarefunktionaliteter. De foruddefinerede benchmark-resultater vil tjene som reference til at sammenligne testresultater i realtid.
Når testcases er blevet identificeret, kan en QA-ingeniør køre testen og oprette fejlrapporter. QA-teamet vil anvende både manuelle test- og automatiserede testprocesser i testfasen. Ved at bruge en kombination af begge testmetoder opnås normalt de bedste resultater af QA-testprocessen.
Så snart en fejl er opdaget, tilføjes den til et fejlregistreringssystem, som er tilgængeligt for andre medlemmer af QA-teamet.
Når der er tilstrækkeligt mange fejlrapporter til rådighed, vil QA-teamet ofte rangordne fejlene efter deres prioriteringsniveau. Softwareudviklerne kan begynde at behandle fejlene på grundlag af deres prioriteringsniveau.
Når fejlene er opdaget, og udviklingsteamet har rettet dem, vil QA-teamet køre testene igen for at sikre, at softwaren opfører sig som den skal. Denne proces kaldes også regressionstest.
Regressionstests udføres efter fejlrettelser og hver gang nye funktioner tilføjes for at sikre, at ændringerne ikke har en uønsket indvirkning på softwarens overordnede funktionalitet.
Udgivelsestestning er normalt det sidste trin i QA-processen, hvor teamet verificerer, om softwaren er klar til slutbrugerne. Holdet kan bruge ændrede testsuiter for at tilpasse sig de ændringer, der er foretaget i løbet af fejlrettelsesfasen.
Hvis softwaren består udgivelsestesten, er den klar til den endelige udgivelse.
Nogle af de værktøjer, der almindeligvis anvendes i QA-processen, omfatter:
Automatiserede testrammer: Disse bruges til at køre test af softwaren automatisk. Teststyringssoftware: Dette bruges til at gemme testcases og følge udviklingen. Fejlsporingssoftware: Dette bruges til at holde styr på fejl og mangler i systemet. Værktøjer til dokumentation af testtilfælde: Disse bruges til at dokumentere testcases, testdata og deres resultater. Værktøjer til statisk analyse: Disse scanner koden for eventuelle potentielle problemer.
QA er et kritisk skridt i softwareudviklingsprocessen og bør ikke overses. Det kan spare dig tid, penge og hovedpine senere hen ved at fange eventuelle problemer, før de bliver til større problemer. Med de rigtige værktøjer og processer på plads kan du sikre, at dit produkt opfylder kravene og giver en optimal brugeroplevelse.
Kontakt Philip Scott Lind
Philip er altid åben for at diskutere dine specifikke behov. Han kan hurtigt give dig et præcist billede af den løsning, vi kan levere for at opfylde dit behov.