Vores samarbejdsmodel med freelancekonsulenter

Samarbejdet med freelancekonsulenter er hjerteblodet i vores virksomhed, og vores mål er at kommunikere åbent og ærligt og have langvarige relationer til de dygtigste konsulenter i branchen.

I Right People Group har vi ingen ansatte konsulenter, og vi har ingen konsulenter på “partner-ordninger” eller andre former for økonomiske incitamentstrukturer. Vi har derfor helt frit valg i markedet til at vælge præcist den konsulent, som vi mener vil skabe størst værdi for kunden i det givne projekt. Dette gælder også den anden vej, og du kan som konsulent frit have andre kunder og andre samarbejdspartnere parallelt med dit samarbejde med Right People Group.

Når dette er sagt, så er en del af vores leverance til kunden også at vide, hvem der er de allerbedste på et givent område. Vi har derfor mange freelancekonsulenter, som vi har samarbejdet med flere gange, og som vi ved er de allerdygtigste på deres felt.

Uanset om du kender os godt eller vi aldrig har mødt dig, så er det helt centralt for os, hvem der byder ind på vores konkrete opgaver. Du kan altid se vores åbne opgaver her:

Ligeledes kan du sørge for at du altid får tilsendt vores opgaver så snart de publiceres. Du skriver dig kun op i de kategorier der er relevante for dig, og så vil du få fremover få en mail, hver gang vi har en relevant opgave.