I vores rolle som leverandør af eksterne IT-ressourcer er vi ofte involveret, når virksomheder ønsker en uafhængig ekspert til at hjælpe dem med at implementere et nyt IT-system, hvad enten det er CRM, CMS eller komplette ERP-løsninger. Generelt er det vores indtryk, at virksomhederne går grundigt til værks før de kaster sig ud i så stor en investering, som et nyt IT-system. De tager højde for de centrale aspekter som funktionalitet, tilpasningsevne, omkostninger m.fl., men der er en faktor, der ofte glemmes: de menneskelige ressourcer på området.
Realistisk set kræver alle systemer i denne skala eksternt input fra tid til anden. Forretningskravene ændres og det kræver ny funktionalitet, eller eksisterende plugins virker ikke længere korrekt efter den sidste opdatering. Før eller siden bliver du afhængig af ekstern ekspertise, så hvordan kan du sikre dig, at du altid har adgang til de rette eksperter?
Det enkle svar er: Det kan du ikke. Du kan naturligvis ansætte en IT-specialist på fuld tid, så du altid har denne ekspert til rådighed, men hvis du ikke har brug for disse færdigheder mere end et par uger om året, ville det være en meget dyr beslutning. Mere realistisk kan du hyre en freelance-ekspert (for eksempel gennem os ).
Uanset hvor god din sourcingpartner er, kan de ikke fremtrylle ekspertise, der ikke findes på markedet. En faktor, som nogle virksomheder glemmer at tage i betragtning, når de vælger deres system. Overvej følgende to alternativer med samme funktionalitet: et overkommeligt system med en lille brugerbase på den ene side og en dyrere løsning, der bruges af mange forskellige virksomheder i dit land. Hvis al funktionalitet er sammenlignelig, ville det bedste valg på den korte bane være den billige løsning. Men hvad hvis du skulle tænke langsigtet og tage den begrænsede ekspertise med i betragtning? Det er overflødigt at sige, at det kan ende med at være meget dyrt for din virksomhed at have et system, der ikke understøtter forretningen, som det burde, fordi du ikke kan finde en udvikler til at gennemføre de ændringer eller opdateringer, der er brug for.
I betragtning af mængden af - nogle gange desperate – anmodninger, for ekstern ekspertise, som vi får fra kunder, ved vi, at tilgængeligheden er noget, som mange stadig glemmer at overveje, når de vælger et nyt system. Det er ikke let at vide, hvordan adgangen til ressourcer på et bestemt felt vil udvikle sig, men hvis du vil informere dig om den aktuelle situation, anbefaler vi dig en af vores konsulentchefer. Vi ynder at sige, at vi kan levere alle typer IT-eksperter, men vi er heller ikke bange for at indrømme, når noget vil være en udfordring, så du kan være sikker på at få en ærlig vurdering.
Vi er eksperter i at levere spidskompetencer til komplekse projekter. Indtast dine oplysninger og du modtager hurtigt et CV på vores udvalgte konsultent til din opgave.
Tilfredse kunder:
Kontakt Philip Scott Lind
Philip er altid åben for at diskutere dine specifikke behov. Han kan hurtigt give dig et præcist billede af den løsning, vi kan levere for at opfylde dit behov.