Logo Right People Group
Logo Right People Group

10 gode råd til jobsamtalen, når du er selvstændig IT-konsulent

Som selvstændig IT-konsulent er det vigtigt at gøre et godt indtryk til jobsamtaler for at få nye projekter i hus. Interviews er en enestående mulighed for at sælge sig selv, men også en potentiel faldgrube. Her er vores 10 bedste råd til at lykkes i din næste jobsamtale som IT-freelancer.

1. Forbered dig og læs op på virksomheden og projektet

Hvordan passer du ind i dette firma? Hvad vil din rolle være i det konkrete projekt? Jo mere du ved om kunden og projektet forud for interviewet, jo lettere bliver det at fokusere på dine relevante kompetencer og erfaringer for at vise, at du er den perfekte kandidat til dette projekt.

2. Brug dit netværk

Har du en ven eller en tidligere kollega, der allerede har arbejdet med eller i virksomheden? Det kan være nyttigt at stille dem spørgsmål om deres erfaring med virksomheden, og om de har gode råd til interviewprocessen. Hvis din kontakt i øjeblikket arbejder i virksomheden og har en vis stilling, kan han eller hun endda bruges som reference.

3. Gør et godt førstehåndsindtryk

At gøre et godt første indtryk er vigtigt. Vær i god tid og passende klædt på for at virke professionel, uanset om interviewet er fysisk eller over Skype. Hvis dit interview er over Skype eller telefon, skal du sørge for, at du befinder dig et sted uden for meget støj, med en baggrund, der ikke distraherer, og at alt dit udstyr fungerer.

4. Forbered en hurtig præsentation om dig selv

I de fleste interviews bliver du bedt om at lave en hurtig præsentation om dig selv. Dette er en perfekt mulighed for at lave et kort salgpitch. Du bør derfor fremhæve de kompetencer og erfaringer, der er mest relevante i forhold til det konkrete projekt position og på forhånd have struktureret din præsentation, så kunden får det helt rigtige indtryk af, hvem du er og hvad du kan bidrage med i forhold til projektet.

5. Show it, don’t tell it

Gennem hele din præsentation og interviewet bør du tilstræbe at bruge relevante eksempler for at vise, hvad du kan. Relevant erfaring fra lignende projekter er langt mere overbevisende end et udsagn, der ikke er dokumentation for. Nævn eventuelt referencer, som kan bekræfte din tidligere projekterfaring.

6. Gennemtænk standardspørgsmål

Det kan være nyttigt at gennemtænke typiske interviewspørgsmål. Hvad er din motivation for jobbet? Hvad kan du bidrage med? Hvorfor tror du, at du er et godt match for firmaet og deres team?

7. Vær opmærksom på dine svage sider

Reflekter over dine svage sider og de udfordringer du har mødt i tidligere jobs forud for interviewet. Intervieweren ønsker ikke kun at kende dine styrker, men også dine svagheder. Ideelt set, så vælg de negative egenskaber, som også kan vendes til noget positivt.

8. Vær ikke bange for at vise din personlighed

Selv om det altid er nyttigt at forberede og reflektere over interviewet på forhånd, skal du stadig sørge for, at du viser nok personlighed, og at dine svar ikke lyder som indøvede standardsvar. Intervieweren sætter tonen, og du bør tilpasse dine svar, så du virker ærlig og ægte.

9. Stil spørgsmål til virksomheden og projektet under interviewet

Virksomheden forventer ikke, at du skal vide alt om alle aspekter af projektet eller deres forretningsmodel. Du bør derfor overveje at udarbejde nogle relevante spørgsmål. Interviewet handler ikke kun om, at virksomheden lærer dig at kende, men er også en mulighed for at du kan vurdere, om der er tale om et godt match, –  og naturligvis en perfekt mulighed for at vise din interesse og dit engagement i virksomheden og projektet.

10. Lær af tidligere interviews

Brug dine tidligere projekt-  og jobsamtaler til at forbedre din interviewteknik. Fik du afslag og spekulerer på hvorfor? At bede virksomheden om en hurtig tilbagemelding om, hvorfor de ikke ansatte dig, kan give dig værdifuld forståelse for, hvordan du kan klare dig bedre i dine fremtidige interviews.

Hvis du er selvstændig it-konsulent, der leder efter nye projekter, kan du tilmelde dig vores projektnyhedsbrev, der bliver skræddersyet til din profil.

Kontakt Philip Scott Lind

Philip er altid åben for at diskutere dine specifikke behov. Han kan hurtigt give dig et præcist billede af den løsning, vi kan levere for at opfylde dit behov.

Tilfredse kunder

Tilfredse-kunder-1-277x300.png

“Vores behov var meget specifikt, og vi forventede, det ville blive svært at løse. Få dage efter vi kontaktede Right People fik vi leveret en topkonsulent til en fornuftig timepris. Det har fungeret perfekt.”

Tue Ansvig, Head of Department, eBay

Logo Right People Group
Logo Right People Group