5 råd fra vores gratis e-bog til selvstændige indenfor IT

Mange går med en drøm om at blive selvstændige og arbejde med lige netop det, de brænder for. Måske du har det på samme måde? Du har måske gennem flere fastansættelser tilegnet dig spidskompetencer indenfor et specifikt kernområde, som du nu drømmer om at bruge i forskellige projekter. Som freelance konsulent har du mulighed for at bruge dine spidskompetencer hos virksomheder, der mangler lige netop din ekspertise. Du vil opleve at være din egen chef, at arbejde fleksibelt og selv bestemme, hvilke projekter, du vil arbejde på. Det kan umiddelbart lyde som et drømmejob, men det kræver nøje overvejelser før du kaster dig ud i en karriere som selvstændig.

Med vores gratis e-bog ”Bliv en succesfuld IT-freelancer” får du en række tips og tricks, som kan hjælpe dig på vej mod en succesfuld tilværelse som selvstændig konsulent indenfor IT. Vi giver dig råd om alt lige fra CV-skrivningen til hvordan du får større kunder. Bogen er baseret på flere års erfaring fra IT-konsulentbranchen, hvor vi har fundet konsulenter til IT-projekter af forskellig art. I e-bogen guider vi dig gennem de trin, vi mener, at du skal forstå og overveje, inden du springer ud som selvstændig konsulent indenfor IT.

5 råd til dig som vil være selvstændig indenfor IT

1. Overvej om det er det, du vil

At tage springet som selvstændig indenfor IT er ofte stort. Derfor er det uhyre vigtigt, at du grundigt overvejer, om det virkelig er det, du vil.
Først og fremmest er det vigtigt, at du spørger dig selv, om du har de fornødne kompetencer til at blive selvstændig. Som selvstændig IT-konsulent skal du være ekstraordinær indenfor dit felt for at være konkurrencedygtig. Som selvstændig indenfor IT vil der samtidig være højere forventning til dit arbejde, og det er derfor vigtigt, at du brillerer i lige netop din disciplin. Husk samtidigt altid at undersøge, om der er en reel efterspørgsel på dit ekspertiseområde. Det er altid en positivt at være god til sit arbejde, men hvis der ikke er efterspørgsel på det, du kan, får du det svært.

2. Opfat dig selv som en virksomhed

Som selvstændig IT-konsulent er du din egen chef. Du er en virksomhed og alle timer du lægger i den, skal rettes mod de processer, der gør, at du kan performe som selvstændig indenfor IT og have en solid forretning set over et helt år. Du skal tænke langsigtet og sørge for at bruge perioder uden arbejde til at dygtiggøre dig, til at markedsføre dig og til at pleje og udvide dit kundenetværk. For som for mange andre virksomheder, er dine kunder alfa omega. Uden dem, ingen indtjening. Fokusér på at få gode kunder, gerne kunder, der har brug for hjælp til længerevarende IT-projekter. På den måde nedsættes omkostninger til koordinering, administration og forhandling, som du hurtigt bruger meget tid på med kortsigtede projekter.

Beslut dig for, om du vil arbejde onsite. Flere virksomheder vil finde dig attraktiv, hvis du har mulighed for at arbejde onsite hos dem. Derfor vil det altid være en fordel at kunne arbejde onsite, fremfor for remote, hvor du reelt konkurrerer med hele verden.

Sørg også for at have styr på det administrative, selvom det ikke er din hofdisciplin. Det kan ud over både dit image og din indtjening, hvis du sjusker med regnskabet eller ikke svarer ordentligt og rettidigt på mails fra dine samarbejdspartnere.

3. Lav et CV, der sælger

Et CV er måske det vigtigste salgsdokument, som selvstændig IT-konsulent. Det er via dit CV, at du lynhurtigt skal kunne sælge dig selv. Virksomheder skimmer blot dit CV og det er derfor vigtigt, at de hurtigt kan vurdere om din profil er relevant for et projekt. Vær derfor kort og konkret, når du beskriver dig selv og din karriere. Det betyder også, at du skal gøre dine kernekompetencer meget klare, så virksomheder ikke er i tvivl om, hvad du kan bidrage med.  Husk at finde en god og overskuelig template. Der findes mange muligheder online, hvor du nemt kan finde en passende template. Tjek f.eks. Canva. Husk at få taget et professionelt billede til dit CV. Selvom virksomheder skal bruge dine kompetencer og ikke dit udseende, så påvirker billedet stadig førstehåndsindtrykket, og sikrer øget opmærksomhed til dit CV.

4. Bliv ekstraordinær indenfor dit kompetenceområde

Dine chancer for at blive valgt til et projekt bliver selvsagt højere, jo mere kvalificeret du er. Sørg for, du altid er opdateret om den nyeste viden og teknologi indenfor dit ekspertiseområde. De bedste selvstændige IT-konsulenter vælger altid de projekter, hvor de ved, at de kan gøre en forskel. Vælg derfor relevante og langsigtede projekter, hvor der er mulighed for, at du kan gå i dybden med din viden, og samtidig forbedre dine kompetencer yderligere.

Som selvstændig indenfor IT, er det ikke en selvfølge, at din ordrebog er konstant fyldt. Brug derfor tiden fornuftigt ved at uddanne dig, tage certificeringer og læse den nyeste faglitteratur indenfor dit ekspertiseområde.

5. Vær ikke bange for at sige nej til et projekt

Selvom det måske kan lyde dumt, er det vigtigt, at du lærer at sige nej til projekter. Det vil være kontraproduktivt for dig selv og din virksomhed, hvis du siger ja til et projekt, som du ikke kan løse. Derfor skal du altid være påpasselig med at sige ja til projekter, som ligger udenfor dit kerneområde. Inden du siger ja til et projekt, kan det derfor være en god idé at stille spørgsmål som:

  • Har jeg de nødvendige færdigheder, til at løfte opgaven?
  • Er det for kompromisfyldt for mig at påtage mig projektet?
  • Vil dette job udfordre mig og hjælpe mig fremad i min karriere?

Vi anbefaler, at du i stedet fokuserer på projekter, som du ved, du kan bidrage positivt til eller løse. Der er ingen skam i at sige nej til et projekt, hvis du blot forklarer dig høfligt og professionelt.

Lyder dette interessant? Hent e-bogen og læs mere om hvordan:

  • Du tager skridtet fra fastansat til selvstændig indenfor IT
  • Du sælger dig selv og dine kompetencer
  • Performer til jobinterviews
  • Får større kunder og projekter i ordrebogen

Hvem er vi?

Hos Right People Group har vi stor erfaring med freelance konsulenter. Vi lever af at matche IT-konsulenter med virksomheder, der mangler specifikke spidskompetencer. Derfor har vi igennem årene opbygget stor erfaring og viden om, hvad der kendetegner en god freelance konsulent. Vi ser det som en fornem opgave at rådgive og hjælpe nuværende, og kommende, freelance konsulenter med at tage det næste skridt. Det er blandt andet også derfor, at vi har lanceret vores gratis e-bog til selvstændige IT-konsulenter, som du kan hente kvit og frit.

Få e-bogen tilsendt direkte til din indbakke

    Hvis du accepterer, vil du fremover få tilsendt emails med tips og redskaber målrettet din freelance karriere.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.