Logo Right People Group
Logo Right People Group

.NET-udvikler og projektleder Hani Faylee – 10 spørgsmål til en freelance ekspert

.NET-udvikler på freelance basis? – 10 spørgsmål til en ung .NET-udvikler

Det er ikke kun garvede udviklere med årtiers erfaring, der er kan skabe sig en karriere som selvstændige konsulenter. Er du dygtig og lærenem, er der masser af freelance-muligheder også for unge udviklere. Hvis du har overvejet at gøre dig selvstændig, men ikke er sikker på, om det er noget for dig, så kan du her læse, hvordan springet ud i selvstændigheden været for en ung .NET-udvikler.

1. Hvorfor valgte du at arbejde som selvstændig .NET-udvikler og projektleder?

Jeg startede min egen virksomhed, fordi jeg ikke var tilfreds med de udfordringer, jeg stod over for som medarbejder. Samtidig oplevede jeg, at folk lyttede mere til eksterne konsulenter, og de pointer tilsammen gav mig incitamentet til at blive selvstændig. På et tidspunkt forventer jeg at lave mine egne projekter, men indtil videre trives jeg i min rolle som selvstændig konsulent.

2. Har der været nogle udfordringer forbundet med at blive selvstændig?

Arbejdsmæssigt nej, men regnskabsmæssigt syntes jeg det er svært at holde styr på regler om moms, skat, kørsel m.m. Men det er ikke værre end at man kan finde ud af det med hjælp fra en revisor.

3. Hvilke fordele er det du ser ved at selvstændig .NET-udvikler?

Det er på en måde lidt større frihed i forhold til at være på en fast kontrakt med hensyn til at skifte mellem opgaver, tage ekstra arbejde fra andre kunder m.m., og fordi man er timelønnet, kan man også tjene mere på at arbejde over en gang imellem. Samtidig kan man som freelancer lære en masse af at komme forskellige steder hen og arbejde på forskellige opgaver, samt at se hvordan andre koder på godt og ondt.

4. Hvad er den vigtigste faglige trend du ser inden for .NET?

Jeg går ikke meget op i den faglige trend inden for .Net og foretrækker ofte at programmere ting selv, når det giver mening, frem for at finde 3. parts løsninger, som ofte alligevel skal kodes om. Men en ting jeg specielt har lagt mærke til bliver mere udbredt er forbedring mod hacking og it-sikkerhed.

5. Hvilke egenskaber synes du adskiller de dygtigste inden for .NET fra mængden?

At kunne gennemskue hele projekter/opgaver og tænke fremad så koden er en fleksibel løsning, der kan arbejdes videre på, frem for at tænke kortsigtet med blik for det man har her og nu.

6. Hvilke kompetencer forventer du at tilegne dig inden for det næste år – og hvorfor?

Jeg er ved at tage en MBA i ledelse og måske læser jeg videre, når jeg bliver færdig her til efteråret. Formålet er at få styrket min forretningsforståelse – jeg synes det er vigtigt som ekstern konsulent at få noget uddannelse, så man har det ekstra at byde ind med og ikke ender med at sidde med samme kompetencer som en funktionær men på andre ansættelsesvilkår. Ved at kombinere mine kompetencer som .NET-udvikler med en MBA kan jeg i endnu højere grad tænke kundernes forretning ind i de IT-projekter, jeg arbejder på.

7. Hvem eller hvad er din største faglige inspirationskilde?

Jeg vil ikke lade mig begrænse og bliver inspireret fra mange forskellige kilder. I forhold til at få forretningsmæssige perspektiver læser jeg dagligt Børsen og Berlingske Business.

8. Hvordan holder du dig opdateret inden dit felt?

Det er via andre udviklere i mit netværk og selvfølgelig nettet. Jeg abonnerer også nyhedsbreve fra Microsoft for løbende at få deres updates på nye teknologier og versioner.

9. Hvad er dit bedste råd til andre udviklere, der overvejer at blive selvstændige konsulenter?

Først og fremmest skal de skal overveje, hvorfor de vil blive selvstændige, og ikke gøre det for pengenes skyld. Men hvis de har kompetencerne og gerne vil opnå større frihed og have folk til at lytte mere, så vil jeg anbefale det.

10. Hvad er dit bedste råd til virksomheder, der overvejer at hyre en selvstændig konsulent?

Det er godt at få konsulenter ud, fordi man ser tingene fra en helt anden vinkel. Ansatte bliver slugt af organisationskulturen og har svært ved at ændre på arbejdsgangene. Derfor kan være nødvendigt at få en ekstern til at analysere, hvor forbedringspotentialet ligger, og prikke lidt til de meget fasttømrede strukturer. Med en god ledelse, kan man på den måde i samspil med eksterne konsulenter opnå væsentlige forbedringer.

Er du selvstændig konsulent?

Skriv dig op til vores projekt-nyhedsbrev og få tilsendt projekter inden for de kategorier og regioner, der er relevante for dig.

Har du brug for en .NET-udvikler eller en projektleder?

Kontakt os via formularen nedenfor eller email til info@rightpeoplegroup.com for et CV og en timepris på Hani Faylee eller en anden freelance-konsulent, der matcher jeres behov. Du kan også læse mere under freelance projektleder eller .NET-udvikler.

    Kontakt Philip Scott Lind

    Philip er altid åben for at diskutere dine specifikke behov. Han kan hurtigt give dig et præcist billede af den løsning, vi kan levere for at opfylde dit behov.

    Tilfredse kunder

    Tilfredse-kunder-1-277x300.png

    “Vores behov var meget specifikt, og vi forventede, det ville blive svært at løse. Få dage efter vi kontaktede Right People fik vi leveret en topkonsulent til en fornuftig timepris. Det har fungeret perfekt.”

    Tue Ansvig, Head of Department, eBay

    Logo Right People Group
    Logo Right People Group