Logo Right People Group
Logo Right People Group

Hvorfor er der ikke flere kvinder i tech-branchen?

8. marts står i kvindernes tegn, når kvinder verden over bliver hyldet i forbindelse med Kvindernes Kampdag. For IT-branchen er det den oplagte mulighed til at tage et nærmere kig på, hvordan kvinder er repræsenteret i de tekniske fag og i IT-branchen generelt. Kvinder har altid været i mindretallet, når det kommer til IT. På trods af at flere og flere kvinder kommer på arbejdsmarkedet verden over, så er mindre end 7% af de tekniske jobs i Europa optaget af kvinder.

Modtag nye projekter på mail

Hos Right People Group har vi kigget indad og analyseret 366 freelance projekter, som vi har leveret konsulenter til de seneste 2 år. Mere end en fjerdedel af kunderne var kvinder, mens det tilsvarende tal på konsulentsiden kun nåede op på 7% – i Danmark endda kun 5%!.

“Det er ikke overraskende, at det er en mandsdomineret industri, men jeg er stadig chokeret over, at der er så få kvinder, der arbejder som freelance IT-konsulent,” siger Henrik Arent, som til dagligt er dansk CEO for Right People Group.

“Den første tanke er selvfølgelig om vi gør for lille en indsats for at rekruttere kvinder. Men vi forsøger altid at se bredt ud i vores søgninger, og vi vil meget gerne introducere kvinder til vores kunder. Der er meget få kvinder i IT-branchen, og de der er, er sjældent tilgængelige på freelance-markedet. ”

“Med et marked, der leder efter flere IT-specialister, er det ærgerligt, at der ikke er flere kvinder i spil som freelance-konsulenter. Det ville være til gavn for alle: kvinderne kunne få gavn af en udfordrende og fleksibel karrierevej, og virksomhederne kunne få mere kønsbalancerede teams. ”

Hvad kan være årsagen til kvindernes fravær i IT-branchen?

Hvorfor er der så få kvinder i tech infografik

1. Kønsstereotyper afholder pigerne fra at vælge de tekniske fag

Teknologi og kvinder ses ikke som et naturligt match og når få kvinder tager en teknisk uddannelse, er det ikke så mærkeligt, at det afspejler sig i antallet af kvinder i tekniske roller på arbejdsmarkedet. Fra en ung alder påvirkes børnene af kønsstereotypen om at drenge er bedre til naturvidenskab og matematik ind, og det kan afholde piger fra at vælge STEM-fagene (Videnskab, Teknologi, Teknologi og Matematik). På den måde er myten om at teknologi ikke er for piger med til at påvirke kvindernes karrierevalg allerede fra barnsben.

“IT-branchen har fået et meget stærkt kønsmærke. Det er forbundet med STEM-fagene og disse ses som studier for mænd. “- Jo Krøyer, Professor Roskilde Universitet

2. Manglende mangfoldighed gør tech-branchen mindre attraktiv

Som nævnt ovenfor vælger færre kvinder STEM-fag. Det betyder, at arbejdsgiverne ikke har en kønsvarieret pulje at rekruttere fra og det resulterer i en mandsdomineret arbejdsplads. Kulturen er i mange IT-virksomheder ikke mindet på kvinder, og det har en selvforstærkende effekt, fordi arbejdsmiljøet ikke fremstår attraktivt for kvinderne.

3. En mandsdomineret branche, der reproducerer sig selv

Ifølge en undersøgelse har man tendens til at ansætte mennesker, der ligner en selv (dvs. med samme smag, hobbyer og oplevelser, osv.). Det betyder, at en mandsdomineret verden, som IT-branchen reproducerer sig selv ved at hyre flere mænd af samme type. Ofte ubevidst og naturligvis også, fordi der er få kvinder i feltet. Det må siges at være tilfældet, når vi hos Right People Group ser at en fjerdedel af vores kunder er kvinder, mens det kun gør sig gældende for 7 procent af de konsulenter, der kommer på et projekt.

Hvorfor har IT-branchen brug for flere kvinder?

Om 10 år vil IT være vigtigere end nogensinde; vores samfund, økonomi, sundhed og sikkerhed vil afhænge af IT. Det er derfor essentielt at vi som samfund formår i langt højere grad at få kvinder til at blive del af denne afgørende branche og udvikling.

Det gavner også virksomhederne, at få flere kvinder om bord: kønsbalancerede teams er ofte mere velfungerende, kreative og dynamiske. Ifølge forskere ved universitetet i Castilla la Mancha, Spanien fører kønsbalancering til større kreativitet og bedre beslutninger i et team.

“Jeg finder det meget uheldigt, at der er så få kvinder på IT-markedet, også fordi vi ved, at vores kunder ønsker flere kvinder i deres projekter. Det sikrer bedre og mere balancerede teams,”siger Henrik Arent, CEO hos Right People Group.

Heldigvis er der allerede en del succesrige kvinder til stede i IT-branchen, som kan fungere som talentfulde rollemodeller for den næste generation af kvinder i IT.

Ikke desto mindre er det stadig en udfordring at opnå reel balance både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det vil kræve mange små og store indsatser at opnå en reel kulturændring, så kvinder og mænd reelt får den samme indstilling til og tilstedeværelse i tech-branchen. Det vil til gengæld være i erhvervslivets, samfundets og IT-branchens bedste interesse, hvis vi kan skubbe denne kulturændring godt på vej.

Freelance? Modtag nye projekter på mail

Kontakt Philip Scott Lind

Philip er altid åben for at diskutere dine specifikke behov. Han kan hurtigt give dig et præcist billede af den løsning, vi kan levere for at opfylde dit behov.

Tilfredse kunder

Tilfredse-kunder-1-277x300.png

“Vores behov var meget specifikt, og vi forventede, det ville blive svært at løse. Få dage efter vi kontaktede Right People fik vi leveret en topkonsulent til en fornuftig timepris. Det har fungeret perfekt.”

Tue Ansvig, Head of Department, eBay

Logo Right People Group
Logo Right People Group