Logo Right People Group
Logo Right People Group

Få succes som freelance IT konsulent – 7 konkrete råd

Få succes som freelance IT-konsulent – 7 konkrete råd

Mange dygtige personer i IT-verdenen vælger at tage springet og gå ud som freelance IT-konsulent, og for langt de fleste er det et valg, de aldrig fortryder. Her er 7 enkle og konkrete råd, der kan hjælpe dig til få succes som freelance IT-konsulent.

1. Vær dygtig til det du gør

De 6 øvrige råd er ligegyldige ift. dette. Du skal vide med sikkerhed, at du er virkeligt god til det, du gør, for at få succes som freelance IT-konsulent. Er du i tvivl om dette så undlad at blive freelance konsulent.

2. Definer dit ydelsesområde som IT-konsulent

Kunder og konsulenthuse elsker at placere personer og leverandører i bokse for at simplificere deres verdensbillede. Derfor skal du vælge ét eller to specifikke ydelsesområder, som du som selvstændig IT-konsulent satser benhårdt på. Dette skal afspejles i dit CV, din Linkedin profil, din website, eventuelle forum-indlæg, certificeringer – eller med andre ord i alt det du foretager dig professionelt.

3. Opfat dig selv som en virksomhed

Du er ikke en variation af en lønmodtager, men en mindre virksomhed med leverance af dine timer som den vigtigste ydelse. Din virksomhed skal tænke langsigtet og fokusere på ekstremt tilfredse kunder, gode finansielle resultater og løbende kompetenceudvikling. Opbyg en kapitalbuffer og fokuser på årsresultater så månedlige variationer ikke er en bekymring.

4. Lav et knivskarpt IT-konsulent CV

CV’et er en freelance IT-konsulents vigtigste (og ofte eneste) salgsdokument, men for mange bliver det nedprioriteret med et dårligt produkt til følge. Find en god template, tag et professionelt billede og udtryk dig kort og præcist med konstant fokus på dit ydelsesområde.

5. Bevar en servicemindet attitude

Dygtige freelance IT-konsulenter er ofte privilegerede at få meget lange engagementer hos kunder med mange forskellige projekter. Dette er fremragende for alle, men husk at kunden reelt køber dig time for time, og at det er et kunde/leverandør forhold og ikke et ansættelsesforhold.

6. Brug perioder uden konsulentopgaver aktivt

Perioder uden et kundeprojekt bør opfattes som perioder hvor dine arbejdsopgaver skifter og ikke som perioder, hvor du ikke har noget at lave. Du bør her fastholde en almindelig hver dag og fokusere på kompetenceudvikling, på at skabe relationer til kunder, konsulenthuse samt andre aktiviteter der kan skaffe den næste interessante opgave.

7. Få styr på det administrative

Lige så enkle de administrative processer er, når de er sat rigtigt op, lige så stressende og drænende kan de være, hvis du ikke har styr på dem. Gå i dybden med én gang for alle at få sat det rigtigt op, så du kan fokusere 100% på at få supertilfredse kunder.

Af Søren Rosenmeier, International CEO i freelance konsulenthuset Right People Group

Kontakt Philip Scott Lind

Philip er altid åben for at diskutere dine specifikke behov. Han kan hurtigt give dig et præcist billede af den løsning, vi kan levere for at opfylde dit behov.

Tilfredse kunder

Tilfredse-kunder-1-277x300.png

“Vores behov var meget specifikt, og vi forventede, det ville blive svært at løse. Få dage efter vi kontaktede Right People fik vi leveret en topkonsulent til en fornuftig timepris. Det har fungeret perfekt.”

Tue Ansvig, Head of Department, eBay

Logo Right People Group
Logo Right People Group