Logo Right People Group
Logo Right People Group

Frugal innovation – skab værdi for dig og dine kunder med reversed innovation

Hvad har frugal innovation med dit virke som selvstændig konsulent at gøre? Jo, har du som IT-konsulent oplevet at skulle skabe mirakler under ekstremt tidspres og med begrænsede ressourcer? Innovations- og ledelsesrådgiver, Navi Radjou fortæller dig i TED-talken nedenfor, hvordan du kan lære at få mere ud af begrænsede ressourcer, og finde kreative måder at genbruge hvad du allerede har.

Demokratisk og bæredygtig innovation

Den foretrukne forretningsmodel i vesten har længe været drivkraften for en hastig teknologisk udvikling, som på mange måder har beriget vores samfund. Slagsiderne af denne konstante higen efter det næste nye, er, at den gør det svært at genoverveje og udvikle allerede eksisterende produkter. Når først et produkt er blevet lanceret, sigter man igen efter at opfinde dennæste dybe, eller i hvert fald innovative, tallerken. Det er en model, der kun kan se fremad, og ikke tillader nytænkning omkring eksisterende produkter eller ydelser. Det er samtidig en model, der er enormt krævende og tærende på verdens ressourcer. Det er her frugal innovation kommer ind i billedet. Som en slags modbevægelse drevet både af ønsket om at gøre produkter og services tilgængeligt for de mange milliarder mennesker, der kun har en begrænset købekraft og at skåne vores klode ved at tænke mere bæredygtigt.

Reverse innovation – vend tilgangen til udvikling på hovedet

Frugal innovation er en proces, hvor man reducerer kompleksitet samt omkostninger ved et givent produkt eller ydelse. Populært sagt skæres der ind til benet for udelukkende at fokusere på produktets eller ydelsens kernefunktioner. I reverse innovation ser man på, hvad der virkelig er ’need to have’ for at et produkt eller en service virker. Man nedbringer pris og hermed kompleksitet til et niveau, hvor produktet kan gavne langt flere mennesker på verdensplan.

Safaricom – mobilen som bank for Kenyas bankløse borgere

Et konkret eksempel på techbaseret frugal innovation, er overførsel og opsparing af penge helt uden bankkonto. Mens mobiltelefoner efterhånden er ret udbredte i Kenya, så er store dele af befolkningen uden bankkonto. Den situation så den afrikanske mobiludbyder Safaricom et potentiale i. Derfor kan kenyanerne nu både gennemføre betalinger, men faktisk også opspare penge via deres mobilkonto, hvilket gør livet både nemmere og mere sikkert for dem. Det spændende ved denne innovation er, at muligheden for at overføre via mobilen også er super væsentlig i den vestlige del af verden, men måske ikke lige så oplagt, fordi behovet ikke var så presserende.

Frugal innovation kræver, at du ændrer dit tankemønster

Frugal innovation kan være et incitament til at gentænke din virksomheds innovations- og vækststrategi. Alle i branchen kan drage nytte af det. Er du en start-up, enkeltmandsvirksomhed eller freelance, kan det være svært at finde sin niche på et konkurrencedygtigt marked. Derfor kommer der her fem punkter, du kan tage til overvejelse, hvis du vil hente inspiration i frugal innovation:

  1. Skil dig ud ved hjælp af reverse innovation. Hvor andre kun kan se muligheder i nye ressourcekrævende projekter, kan du måske se løsningen i det eksisterende. I en branche, der bygger på innovation og nytænkning kan dette være din niche, der gør dig særlig og efterspurgt. Hvilken kunde vil ikke gerne spare sig selv for dyre investeringer, men nøjes med at justere på det forhåndenværende?
  2. Innovér din arbejdsproces.Gentænk hvad du som enkeltperson kan tilbyde. Få inputs fra Navi Radjou og TEDtalks, så du danner et innovativt tankemønster, der kan adskille dig fra dine konkurrenter.
  3. Involvér alle stakeholders. Drag nytte af den viden, som ligger hos dem, der i dag arbejder med den service eller det produkt, du vil innovere. For at innovere på en måde, der både sikrer den nødvendige funktionalitet for alle led, og skærer det unødige væk i både proces og funktion skal du sørge for at involvere både din kunde, leverandører og slutkunder.
  4. Brug og dyrk dit (innovations-)netværk.I forlængelse af ovenstående, kan du med fordel række endnu længere ud, for at teste og udvikle dine ideer. Tænk crowd-creation eller få dig et netværk af samarbejdspartnere fra andre fagområder, der også har fokus på frugal innovation. Det er vigtigt at kunne sparre med andre, man eventuelt kan skabe fælles projekter med.
  5. Tænk bæredygtighed.Bæredygtighed inden for frugal innovation skal forstås bredt: Lang levetid, intet unødigt ressourceforbrug, nytte for flertallet etc. Bæredygtighed er et fokus i rigtig mange virksomheder, fx som del af en CSR-strategi. Ved at sikre dette fokus, tilføjer du også en merværdi til det generiske produkt.

Innovation med genklang

For hvorfor ikke tænke ud af boksen på allerede eksisterende produkter, ydelser, ressourcer eller tjenester, så de ikke er forbeholdt en eksklusiv elite, eller bare er unødigt dyre og komplekse? Dette er omdrejningspunktet for Navi Radjou: ”Iværksættere, der anvender tankegangen om frugal innovation, er for mig personer, der kan forvandle begrænsninger til muligheder, og omdanne noget af mindre værdi til noget af høj værdi.” Med andre ord mestrer de kunsten af at gøre mere med mindre. Dette er essensen af frugal innovation.

Innovation i udvikling

Frugal innovation er primært blevet brugt på markeder i udvikling, eller i virksomheder med begrænsede ressourcer, men i 2012 anerkendte The Economist også potentialet for den vestlige verden i at innovere på den bagvendte facon: ” argument-erer overbevisende om, at frugal innovation også vil ændre i-lande.” Next Billion slår også fast, at denne type innovation ikke er begrænset til low-tech sektorer. Der ligger et kæmpe uløst potentiale i den måde it-branchen er skruet sammen på i vesten,og for at komme dette til livs, skal virksomheder i den vestlige verden også kunne favne frugal innovation. Citatet fra The Economist er et tydeligt tegn på en langvarig forandringsproces, hvor man begynder at indtænke, samt implementere, frugal innovation i praksis.

Hvordan er IT-branchen rustet til fremtiden?

Strategos udarbejdede i 2011 rapporten ’Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden?’ Respondenterne bestod bl.a. af 126 topledere i it-branchen. I rapporten slås tre hovedpointer fast:

  • Danske it-virksomheder oplever kun at udnytte 60% af deres potentiale. Dette er under gennemsnittet for andre brancher.
  • 70% har vækstambitioner på over 10% i deres strategier.
  • It-virksomheder skal være mere agile.

Det er en rapport, der er otte år gammel, men relevant som aldrig før. Procenterne viser tydelige tegn på et klart uforløst potentiale i branchen. Frugal innovation vil aldrig kunne stå alene i jagten på højere vækstrater, men skal være et incitament til også at se muligheder for fornyelse i det eksisterende. Det vil i det lange løb kunne ses på bundlinjen, og er et perspektiv, du kan bruge både i dine egne og kunders projekter. Frugal innovation kan være et redskab til at nå ud til helt nye målgrupper, fordi produktet eller servicen kan tilbydes til en lavere pris og/eller kan tilpasses en anden brugskontekst end den vi er vant til i vores del af verden.

Kontakt Philip Scott Lind

Philip er altid åben for at diskutere dine specifikke behov. Han kan hurtigt give dig et præcist billede af den løsning, vi kan levere for at opfylde dit behov.

Tilfredse kunder

Tilfredse-kunder-1-277x300.png

“Vores behov var meget specifikt, og vi forventede, det ville blive svært at løse. Få dage efter vi kontaktede Right People fik vi leveret en topkonsulent til en fornuftig timepris. Det har fungeret perfekt.”

Tue Ansvig, Head of Department, eBay

Logo Right People Group
Logo Right People Group