Logo Right People Group
Logo Right People Group

4 freelancer tips – bliv en bedre freelancer

4 freelancer tips - Bliv en bedre freelancer

Vi har tidligere givet dig syv råd om, hvordan du kan få succes som freelancer. Nu giver vi dig fire freelancer tips mere, som kan hjælpe dig på vej til at blive en endnu dygtigere freelancer.

Der er stor efterspørgsel på freelancere, og med de rette kompetencer har du mulighed for at skabe en god karriere, hvor du samtidig er din egen chef. Men vi har sagt det før og siger gerne igen: Som freelancer skal du skal være knivskarp indenfor dit ekspertiseområde og samtidig kunne overbevise dine kunder om det. Hvis du vil skille dig ud fra mængden af freelancere, er det derfor vigtigt, at du løbende forbedrer og opdaterer dine færdigheder. Du skal med andre ord altid bestræbe dig på at være opdateret med den nyeste viden og de seneste trends inden for dit fagområde. På den måde vil du altid være ét skridt foran dine konkurrenter og ét skridt tættere på at lande dit næste freelance projekt.

Og det kræver faktisk ikke alverden at forbedre sine freelance skills. Hvis du investerer bare en lille smule tid hver dag, vil du stille og roligt udvide din videnshorisont. Så er du klar til at lære? Lad os dykke ned i det første freelancer tip.

Freelancer tip nr. 1 – Bliv dygtigere på online læringsplatforme 

Digitaliseringen har betydet, at meget undervisning nu kan tages online. Online kurser er en af de nemmeste og mest effektive måder at lære på. Selvom du måske oplever, at mange læringsplatforme kun tilbyder kurser på begynderniveau, så er der faktisk flere platforme, som tilbyder dybdegående kurser omkring tusindvis af emner. Alt afhængigt af dit fagområde, kan du finde mange online kurser, som kan være med til at specialisere dine kompetencer yderligere. Tjek eventuelt Codeacademy, Allison og One Month. De tilbyder alverdens gratis onlinekurser. F.eks. omkring kodning, digital leadership og meget andet.

En af fordelene ved online kurser er, at du kan tage dem, når det passer dig. Det gør det nemt for dig at bruge mindre travle perioder, på at videreuddanne dig gennem diverse kurser.

Hvis du har fået nok af online kurser, kan det måske være relevant at dykke ned i det store arkiv af videnskabelig litteratur, der findes på nettet. Flere online databaser er fyldt med læsestof, som vil hjælpe dig med at blive en bedre freelancer indenfor dit felt. Blandt andre har Github en stor database med hundredevis af bøger om programmering, som kan tilgås helt gratis.

Freelancer tip nr. 2 – Bliv bedre til at netværke

Du har garanteret hørt det før, men et godt netværk kan virkelig være nøglen til personlig og faglig udvikling. I vores globaliserede verden er det nu nemmere end nogensinde før at connecte med ligesindede personer fra hele verden. Brug noget af din dyrebare tid på at dyrke dit profesionelle netværk og fællesskaber, hvor du har mulighed for at sparre med en lang række interessante personer. På den måde vil du have mulighed for udveklse viden og tips, samtidig med at du holder fingeren på pulsen med de seneste trends, der kan være relevant for din faglige udvikling. Vi opfordrer dig derfor altid til at opsøge online fællesskaber, hvor du kan få daglig inspiration og input omkring, hvad der rører sig inden for dit fagområde.

Nogle gange kan det selvfølgelig også være rart at møde folk ansigt til ansigt. Så selvom det er oplagt at netværke online, burde du også opsøge dit netværk ude i virkeligheden. Eksempelvis er det blevet utrolig populært at deltage i meetups. På Meetup kan du finde et hav af af forskellige events, hvor deltagere er ivrige efter at lære nyt og møde ligesindede eller komplementære personer. Derudover er det altid en god idé at deltage i faglige arrangementer, workshops eller andre begivenheder, hvor du kan blive endnu skarpere på dit ekspertiseområde. Det er blevet lettere end nogensinde før at udbygge sit netværk, og relevante fagpersoner venter blot på at dele deres viden og erfaring med dig. Og hvem ved – måske er din næste kunde også iblandt?

Freelancer tip nr. 3 – Bed altid om feedback 

Næste freelancer tip handler om selvindsigt. Selvindsigt er nemlig en af de vigtigste egenskaber til at forbedre dine evner som freelance IT-konsulent. Derfor skal du aldrig være bange for at spørge dine kunder om feedback på dine opgaver. Det er unægtelig en god ting at vide, hvad dine kunder forventer af dig, og med konstruktiv feedback vil du blive bedre til at levere præcis dét, som kunderne søger og indfri deres forventninger. Yderligere vil feedback fra de projekter du afslutter, hjælpe dig med at forbedre fremtidige projekter.

Som freelancer kan det nogle gange være svært at sætte ord på præcis, hvilke kompetencer man kan forbedre. Lyt derfor til kritikpunkter og brug den mindre gode feedback konstruktivt, så du bliver bedre fra projekt til projekt. Feedback er et super værktøj til at måle dine styrker og svagheder – husk at bruge det!

Freelancer tip nr. 4 – Få en mentor

Det kan blive super værdiskabende for dine evner som freelancer at få en mentor, som kan rådgive dig inden for dit felt. En mentor er en erfaren person, som tilbyder at rådgive på baggrund af sin viden og erfaring. Hvis du fornyligt er startet op som freelancer, er det en god idé at spørge en erfaren mentor til råds. Som vi nævnte før, så bør du aldrig undervurdere vigtigheden af feedback. En god mentor vil løbende give dig værdifuld feedback, du kan bruge i dit daglige arbejde.

Hvis du ikke ved, hvordan du skal komme i kontakt med en mentor, er det nemme svar: Bare spørg! Mange erfarne profiler er villige til at dele ud af deres viden og erfaring for at hjælpe den yngre generation på vej. Derfor opfordrer vi altid freelancere til at få tilknyttet en mentor. Det værste, der kan ske ved at spørge, er, at du får et nej. Husk dog at mentorer frivilligt bruger værdifuld tid på dig. Lav derfor en ordenligt research af potentielle mentorer, og vær sikker på, at du har tid og dedikationen til at rådføre dig med en mentor.

Vi håber disse freelancer tips kan være med til at inspirere dig. Husk altid at være nysgerrig, og aldrig stoppe med at lære. Med et åbent sind og en lyst til at lære, vil du automatisk tiltrække ny viden, som vil hjælpe dig med at blive en endnu bedre freelancer.

Vil du lære mere?  Vi har udgivet en e-bog, som du gratis kan hente. Gennem 10 korte kapitler, guider e-bogen dig til en mere succesfuld tilværelse som IT-freelancer.

Kontakt Philip Scott Lind

Philip er altid åben for at diskutere dine specifikke behov. Han kan hurtigt give dig et præcist billede af den løsning, vi kan levere for at opfylde dit behov.

Tilfredse kunder

Tilfredse-kunder-1-277x300.png

“Vores behov var meget specifikt, og vi forventede, det ville blive svært at løse. Få dage efter vi kontaktede Right People fik vi leveret en topkonsulent til en fornuftig timepris. Det har fungeret perfekt.”

Tue Ansvig, Head of Department, eBay

Logo Right People Group
Logo Right People Group