Fastansættelse – Fullstack-udvikler søges til DK Hostmaster

Opgaven og jobbet:
Du indgår som full-stack udvikler i DK Hostmaster, hvor du bliver en del af et solidt udviklingsteam, som arbejder med en række spændende udviklingsopgaver. Arbejdsopgaverne er primært modernisering af alle internt udviklede platforme i organisationen, med et centralt fokus på at løfte fundamentet for alle de kundevendte løsninger. Samtidig med ovenstående, arbejdes der på at færdiggøre nyt ERP-system med basis i standard komponenter, og der bygges generelt på standard software i organisationen. Der vil i den forbindelse være tilpasninger i back-end, som skal udvikles.
Herudover vil du deltage i udbygning og automatisering af vores continuos integration og deployment processer med stor vægt på en DevOps-orienteret tilgang.

Hvem er du:
DK Hostmaster søger en kollega med bred kompetence på udvikler-disciplinen og minimum 5 års relevant erhvervserfaring.
Uddannelsesmæssigt kan du være datamatiker, datalog eller tilsvarende.
Optimalt set byder du ind med følgende teknologier:

  • .Net Core, VueJS og Python på højt niveau
  • GitLab CI/CD og PostgreSQL med solid erfaring
  • Godt kendskab til Java og Perl vil også være en fordel

Du vil være et godt match med teamet, hvis du har energi, drive og passion for god kode og holdbare løsninger. Du tager ansvar og trives med at samarbejde, men formår også at fungere effektivt på egen hånd. Og så har du erfaring med agilt arbejde og Scrum.

Du tilbydes:
En ansættelse på fuldtid i et team på 8 dedikerede og dygtige kollegaer, som sætter en ære i at bygge løsninger der er driftssikre. I DK Hostmaster er vi samlet set 35 medarbejdere, som servicerer kunder og samarbejdspartnere i både ind- og udland.
Som medarbejder i DK Hostmaster tilbydes du gode muligheder for videreudvikling af dine kompetencer i et professionelt team placeret i moderne kontormiljø i Ørestad. Vilkårene vi tilbyder omfatter bl.a. pensionsordning, feriefridage, mediepakkke, frokostordning og der vil være sociale aktiviteter som julefrokost, sommerfester med mere.

Er du interesseret?
Så send med det samme dit opdaterede CV til mst+543@rightpeople.dk.