Dynamics NAV-konsulent Jan Løvendahl – 9 spørgsmål til en freelance ekspert
Dynamics NAV-konsulent

Dynamics NAV-konsulent Jan Løvendahl – 9 spørgsmål til en freelance ekspert

Dynamics NAV-konsulent Jan Løvendahl – 9 spørgsmål til en freelance ekspert

Dynamics NAV-ekspert Jan Løvendahl har 25 års erfaring fra IT-branchen og har siden 2012 arbejdet som selvstændig ERP-ekspert med fokus på projektledelse af Dynamics NAV-projekter.

1. Hvorfor har du valgt at arbejde som selvstændig MS Dynamics NAV-konsulent?

Fordi jeg har ønsket det frie liv. Mange NAV-partnere er for små og har ikke den fornødne kompetence, mens de få store er for ”pengefikserede”.

2. Hvad er det mest interessante projekt du har arbejdet på og hvorfor?

Jeg foretrækker at arbejde med projekter, hvor jer er med hele vejen fra ideen bliver skabt indtil projektet er i hus.

3. Hvad er den vigtigste faglige trend du inden for Dynamics NAV?

At kunderne i stigende grad selv søger infomationer og først kobler en NAV-partner på sidst i købsprocessen.

4. Hvilke egenskaber synes du adskiller de dygtigste NAV- eller ERP-konsulenter fra mængden?

Den gode konsulent yder god kundeservice ved at tage afsæt i kundens udfordring og anbefale den bedste løsning, også selvom projektet bevæger sig udenfor ens eget kompetencefelt.  Mange NAV-partnere forsøger at sælgerdet de kan, selvom det ikke nødvendigvis er det, kunden er bedst tjent med. Den gode konsulent har gode kommunikationsevner og kan oversætte kundens udfordringer til en teknisk løsning, der passer ind i kundens virkelighed. Det betyder også, at man formår at overdrage løsning til de medarbejdere, som i sidste ende skal arbejde med ERP-systemet, for hvis funktionaliteten ikke bliver udnyttet i praksis, er den reelt værdiløs.

5. Hvad er afgørende  for, at et ERP-projekt bliver en succes – og hvad øger risikoen for fiasko?

Også her er det afgørende element, at du forstår kundens udfordringer og skaber en løsning i overensstemmelse med dette. [Interviewet fortsætter under videoen].

Video: hvordan hyrer du en selvstændig MS Dynamics NAV-konsulent gennem Right People Group?

6. Hvilke kompetencer forventer du at tilegne dig inden for det næste år – og hvorfor?

Ingen, jeg har hvad jeg skal bruge og som 62 årig skal jeg ikke udvikle mig yderligere, men bruge min viden på en bedre måde. Det gør jeg ved at ansætte folk med spidskompetencer inden for nicheområder til at hjælpe mig i min forretning, fx inden for økonomi, integration, produktion, avanceret logistik eller CRM. Ingen NAV-konsulenter er eksperter i det hele, og min styrke er at kunne se, hvilke specialkompetencer kunderne har brug for til deres projekter, og kunne anbefale en ekspert inden for præcis det delområde.

7. Hvem eller hvad er din største faglige inspirationskilde? Hvordan holder du dig opdateret inden dit felt?

Mit netværk. Jeg har arbejdet med Dynamics NAV siden 1988, og kender 73-NAV-partnere. Når jeg står over for en faglig udfordring, ved jeg altid, hvem jeg skal ringe til for at blive klogere eller vende mine tanker med en, der er ekspert lige præcis inden for det nicheområde. Det er også den måde, jeg lærer nyt og bliver inspireret på. Jeg bruger mit netværk minimum en gang om ugen, typisk mere.

8. Hvad er dit bedste råd til andre konsulenter, der overvejer at blive selvstændige?

Som selvstændig kan du ikke skaffe opgaver nok, hvis du ikke har en salgskanal, du kan få dem fra. Lige som med den faglige tekniske viden er det her nødvendigt at samarbejde med mennesker, som har en føling med og viden om markedet og som kan formidle de opgaver, kunderne udbyder.

9. Hvad er dit bedste råd til virksomheder, der overvejer at hyre en selvstændig konsulent?

Du skal vide, hvad du har brug for, ellers får du nemt en forkert konsulent. Som kunde ved man sjældent præcis, hvad behovet er, og man ved med sikkerhed intet om, hvad et nyt system kan tilbyde.

______________________________________________________________

Er du selvstændig konsulent?

Skriv dig op til vores projekt-nyhedsbrev og få tilsendt projekter inden for de kategorier og regioner, der er relevante for dig.

Har du brug for en Dynamics NAV-ekspert?

Kontakt os via formularen nedenfor eller email til [email protected] for et CV og en timepris på Jan Løvendahl eller en anden freelance-konsulent, der matcher jeres behov. Læs mere under Dynamics NAV-konsulent.

FÅ GRATIS TILBUD

PÅ FREELANCE KONSULENT

1-15-ikon-36bIndtast dine oplysninger, så vi kan levere et perfekt match til dit behov.
2-15b-ikon-36Vi sender hurtigt et CV og en timepris på den rigtige freelance konsulent.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.