Our Værdier

Hos Right People Group tror vi på, at måden, vi arbejder på, er lige så vigtig som de resultater, vi opnår. Derfor bestræber vi os altid på at bibeholde en høj standard ved at arbejde efter værdierne enkelthed, læring, eksekvering, ekspertise og frihed.

Vores fem kerneværdier er en del af vores DNA og afspejler, hvordan vi arbejder.

Enkelthed

Vi skaber en gnidningsfri proces for vores klienter og forbinder dem med den konsulent, som kan hjælpe dem med at opnå ekstraordinære resultater. Det er enkelt, men også effektivt.

Vi bruger ikke smarte ord til at beskrive simple ting. Vi stræber efter at forstå kompleksitet og gøre det enkelt.

Læring

Vi er i en konstant læringsproces, og vi sparrer med hinanden, konsulenter og kunder. Vi bygger stærke forhold gennem en oprigtig og dyb interesse for at lære fra alle, vi møder på vores vej.

Vi sætter en stolthed i at skabe en kultur, som bidrager til og styrker læring. Vi tror på, at det første skridt er det vigtigeste på en lang og overskuelig rejse.

Eksekvering

Vi er kendt for at få tingene gjort, og vi gør det godt.

Vi værdsætter iværksætteri og initiativ. Vi er de første til at afprøve nye ting, og vi vil hellere være en dag foran end en dag bagud. Hvis tingene ikke virker, finder vi nye løsninger, og vi bygger vores fremtid på dét, der virker. At eksekvere indebærer at fejle – det er en nødvendighed for at opnå sand ekspertise. Vi bestræber os på ikke at fejle, men vi accepterer, at det kan ske, og vi tror på, at vi lærer og vokser af vores fejltagelser.

Ekspertise

Vi stræber efter at blive eksperter på både proces og resultat. Vi er på en konstant rejse mod at bliver eksperter.

Vi spørger altid os selv, hvordan vi kan forbedre os selv, hinanden og vores arbejde. Det er en rejse, som vi er på sammen.

Vi prioriterer altid langsigtet frem for kortsigtet. Vi ved, at de bedste resultater medfører stærke forhold til vores konsulenter, kunder og andre.

Frihed

Vores konsulenter vælger os, så de kan skabe uafhængighed og arbejde selvstændigt. Vores kunder vælger os, så de kan ansætte konsulenter efter behov og således få frihed til at skalere, tilgå viden og eksekvere på deres behov. 

Vi vælger at arbejde her, fordi vi får frihed. Frihed til at tage de bedste beslutninger for vores kunder og konsulenter. Frihed til at prioritere vores arbejde efter, hvad der gavner mest. Frihed til at udvikle os og vokse.