Sig nej til projekter og øg din indtjening
Sig nej til projekter og øg din indtjening

Sig nej til projekter og øg din indtjening

Det kan umiddelbart være svært at se logikken i at sige nej til kunder for at øge sin indtjening. Men tænk over det: hvis du kun brugte tid på dine gode kunder, ville din årsindtægt så ikke være højere og din profil skarpere? Og en skarp profil er som bekendt afgørende for, at du kan lande de rigtige projekter fremadrettet.

Som selvstændig er du sandsynligvis vant til at gøre en stor indsats for at sælge dig selv og dine ydelser til gamle og nye kunder. Du bliver glad, når du får en forespørgsel, for kunder i butikken er en nødvendighed, hvis din lille virksomhed skal være rentabel. Ingen tvivl om det. Men der er forskel på kunder og der er forskel på projekter, og du skal lære at vælge dem fra, der ikke er et perfekt match til din virksomhed. Med andre ord er det at sige nej en evne du bør have eller tilegne dig, hvis du vil være en succesfuld freelancer. Du skal være kræsen og krævende, fordi det er det, som både du selv og de kunder, som du takker nej til, er bedst tjent med.

Øv dig i at sige nej!

Her er en liste over typer af projekter og situationer, hvor du bør takke nej til et projekt eller en ordre:

Sig nej til tidsslugere

Lær at sige nej til tidskrævende kunder og projekter, hvor du bruger for meget tid ud over de timer, som kan faktureres. Det kan være svært at vide på forhånd, men hvis du har lidt erfaring som selvstændig, så kan du garanteret se et mønster. Ofte kan du allerede i den indledende dialog og tilbudsgivning fornemme, hvis kunden er af den krævende eller ubeslutsomme slags.

Sig nej til må projekter uden potentiale for mersalg

Tilbudsgivning, forhandlinger og fakturering tager cirka samme tid uanset om projektet er lille eller stort. Derfor kan de små projekter resultere i en ret lav reel timeløn. Hvis det lille projekt åbner døren til en spændende kunde, hvor du ser et potentiale for en længervarende samarbejde, så se det som en investering, men hvis det ikke er tilfældet, så sig nej og brug din tid på (at finde) et mere lukrativt projekt.

Sig nej til projekter der ikke matcher og forbedrer din specialistprofil

Tænk over det: når kunder overvejer at hyre dig, er du i konkurrence med andre eksperter. Dit CV er dit salgsdokument og det er afgørende, at du kan fremvise erfaring fra relevante og aktuelle projekter for at komme i betragtning. Hvis du bruger for meget tid på projekter, der ikke underbygger din specialisering, så udvander du din profil og vil få svært ved at lande de interessante og projekter fremover. Husk at du skal se dig selv som en virksomhed med en kernekompetence og brug dette som din rettesnor, hvis du er i tvivl om et projekt er rigtigt for dig.

Sig nej til projekter, hvor du ikke kan levere 100 %

I forlængelse af sidste punkt, skal du også huske at værne om dit omdømme ved altid at levere høj kvalitet og inden for deadline. Alt andet vil med stor sandsynlighed have en negativ indflydelse på din forretning i det lange løb. Det betdyer at du skal sige nej, hvis du reelt ikke har de nødvendige kompetencer til at løse en opgave på højt niveau (men sig naturligvis ja, hvis du ved at lægge interessetimer kan tilegne dig den nødvendige viden og dermed styrke din specialistprofil). På samme måde skal du også sige nej, hvis du ikke har tid i kalendere til at tage dig ordentligt af et projekt. Hverken dine projekter, du selv eller dine nærmeste er tjent med, at du forsøger at gabe over for meget.

At kunne sige nej er natrligvis også et priviligie, der kræver, at du er i stand til at finde nok relevante projekter til at holde din virksomhed kørende. Vi er overbevist om, at du på den lange bane vil vinde ved at stille krav til de projekter, du takker ja til. En god måde at opnå denne luksus på er, at have nok projekter at vælge imellem. Du kan fx starte med skrive dig op til vores projektnyhedsbrev, så du altid bliver informeret, når vi offentliggør et projekt, der matcher din kompetenceprofil og geografi.

Skriv et svar