Formål

Vi ser i stadigt stigende grad, at de allerdygtigste folk ønsker at agere som selvstændige konsulenter og frit vælge opgaver, kunder og samarbejdspartnere.

Det er disse mennesker, der udgør Right People Groups råstof, og vores rolle er todelt: Dels giver vi de bedste konsulenter de opgaver, hvor de trives og performer allerbedst. Dels er vi den kompetente hånd, som en kunde kan række ud i freelancemarkedet for nemt og effektivt at finde den nødvendige ekspertkomptence i form af en specialiseret og professionel konsulent.

Både forretningsområder og teknologier er i konstant og hurtig forandring. Fremtidens stærkeste virksomheder er dem, der har både leverancekraft og agilitet til at navigere i disse forandringer.

Leverancekraft og agilitet sikres bedst ved at have en kerne af kompetente fastansatte til at sætte retning for virksomheden og løse permanente opgaver. Denne kerne bør suppleres af freelancespecialister, der tages ind for at eksekvere på temporære specialistopgaver med højeste performance.

Vi kender freelancemarkedet bedre end nogen anden. Vores formål er, at være en betroet samarbejdspartner, der hjælper vores kunder med at skabe forretningsmæssig succes ved leverance af de bedste konsulenter perfekt matchet til den konkrete opgave.