Sales and Business Development Manager, parløb med CEO og MD

Vi søger en Business Development Manager, der i tæt parløb med Right People Groups CEO og Managing Director i Danmark skal drive salg og forretningsudvikling og spille en afgørende rolle i at eksekvere vores ambitiøse strategi.

Netværk i branchen er ikke nødvendigt, men du skal have interesse for IT og teknologi, stort talent for salg og forretningsudvikling samt en uslåelig eksekveringskraft.

Om Right People Group

Right People Group er en europæisk konsulentvirksomhed med kontorer i Danmark, Tyskland og Finland samt en digital hub i Berlin, der driver vores digitale innovation. Med udgangspunkt i vores kunders behov leverer vi konsulenter, som vi henter blandt freelance-konsulenter eller fra traditionelle konsulenthuse.

Vi tilbyder onsiter.com, som er en platform for virksomheder til at styre deres eksterne arbejdskraft, og derudover har vi relaterede koncepter omkring “hire from anywhere” og salg til den offentlige sektor.

Vi står med muligheden for at forandre branchen indefra. Vi er nået rigtigt langt i at skabe det helt rigtige setup for dette, men vi ønsker at sætte ekstra fart på at få det ud til kunderne.

Vi omsætter pt. for +200 MDK, og vores største markeder er i øjeblikket Danmark og Tyskland. Vi tror på frihed og ansvar til den enkelte, og vi ønsker at arbejde med ambitiøse personer, der har et stort selvstændigt drive både til at skabe resultater og hele tiden selv blive dygtigere.

Om rollen

Din rolle vil være fokuseret på salg mod nye kunder ved hjælp af Onsiter-platformen, “hire from anywhere” konceptet og salg til den offentlige sektor, hvor vi er på SKI 02.17 aftalen.

Din primære opgave vil være at eksekvere benhårdt ift. at få en masse nye kunder ombord og samtidigt forfine både salgsprocesser og koncepterne.

Danmark fungerer som et foregangsland ift. at skabe kommerciel succes med vores nye tiltag, og herefter ruller vi disse tiltag ud i de øvrige lande. Du vil være med til både at skabe best practise, samt at undervise de øvrige lande i hvordan de kan rulle det effektivt ud.

Du vil referere til Managing Director i Danmark (Philip), men også arbejde tæt sammen med selskabets CEO (Søren). Det vil være dem begge, der lærer dig grundigt op i alle aspekter af rollen og giver dig løbende sparring.

Arbejdsopgaver

Dine primære konkrete arbejdsopgaver vil være:

  • Være med til at designe kampagner og finde prospects
  • Ringe til kunder og booke møder / demoer
  • Afholde møder med kunder og køre hele salgsprocessen
  • Være med til løbende at forbedre vores salgsproces og forstå kundernes købsproces
  • Overdrage kunder til vores Consultant Delivery Managers, der står for konsulentleverancer og den løbende kontakt med kunden
  • Forfine eksisterende koncepter og være med til at udvikle nye koncepter
  • Deltage i udbredelsen af koncepterne til de øvrige markeder qua vores erfaringer i Danmark

Vi har en kultur, hvor det er at hjælpe hinanden er i højsædet, og du kan forvente et stærkt teamwork og en kultur, hvor læring og eksekvering er meget vigtigt.

Dine kvalifikationer

Vi søger en high-performer indenfor salg og forretningsudvikling. Du skal have høje ambitioner og et ønske om at arbejde i en virksomhed med tilsvarende høje ambitioner, der prioriterer frihed og læring højt.

Dine primære kvalifikationer er:

  • Dygtig til at booke møder, afholde præsentationer samt drive og lukke en salgsproces
  • Stærk forretningsforståelse
  • Dygtig kommunikator både i skrift og tale 
  • God forståelse og interesse for IT og teknologi

Derudover er det et stort plus, hvis du kan være med til at forme koncepterne, så vi løbende tilpasser os til det der har størst mulig gennemslagskraft i markedet.

Hvad vi tilbyder

Vi tilbyder en konkurrencedygtig pakke kombineret med muligheden for en afgørende rolle i selskabet i en meget definerende periode. Du er med til at forme Right People Groups fremtid, og hvis du succesfuldt kan udfylde denne rolle, vil du blive en nøgleperson i selskabet.

Du vil arbejde tæt med nogle af de bedste inden for salg og forretningsudvikling. Vi har alle løbende fokus på hvordan vi selv kan blive dygtigere, og hvordan vi kan optimere både processer, og de koncepter, vi går til markedet med. Ligeledes vil du deltage i vores interne undervisning, hvor vi løbende dykker ned i alle de områder vores konsulenter arbejder med.

Hvis du er interesseret, så send dit CV til [email protected] senest søndag d. 7. november 2021.