Agil projektleder inden for ecommerce- og webprojekter – 9 spørgsmål til eksperten
Freelance agil projektleder

Agil projektleder inden for ecommerce- og webprojekter – 9 spørgsmål til eksperten

Agil projektleder inden for ecommerce- og webprojekter – 9 spørgsmål til eksperten

Nils Boe Eriksen har arbejdet som IT-projektleder og IT-arkitekt i mere end 20 år og har de seneste 10 år specialiseret sig i e-handel og webprojekter. Nils har stor erfaring med agile metoder, arbejder også som agil coach og er aktuelt Head SCRUM Master hos en kunde i den finansielle sektor.

1. Hvorfor har du valgt at arbejde som selvstændig projektleder inden for web og ecommerce?

Jeg har altid været selvstændig ved siden af mit arbejde, som freelance-programmør eller som forhandler af noget hardware. Det fulde skridt til at blive selvstændig tog jeg i 2005, fordi jeg blev frustreret over, at det ikke i praksis var muligt at tænke og udføre de 360 graders løsninger, som ville være de bedste for kunderne. Selvom det var det, ledelsen lagde op til, var det i praksis svært på grund af manglende transparens og involvering på tværs af afdelingerne i det IT-konsulenthus, hvor jeg var fastansat. Da jeg samtidig kunne fakturere stort set alle mine timer, virkede skridtet til at blive selvstændig konsulent oplagt.

I 2007 tænkte jeg, at det der ecommerce, det er nok kommet for at blive, og jeg begyndte at specialisere mig.

2. Hvad er det mest interessante projekt du har arbejdet på og hvorfor?

I forhold til ecommerce, blev jeg kontaktet i 2014, da Britney Spears skulle til at sælge undertøj i hele verden. Hvordan bygger du en ecommerce-platform, der bedst understøtter det formål, udnytter Britney Spears’ tilstedeværelse på sociale medier  og ikke mindst sikrer en stabil løsning, når brugere fra hele verden ’stormer’ butikken? Fra scratch og på 3 måneder vel og mærke. Det er vigtgt at nævne, at Britney Spears på det tidspunkt havde hele 53 mio. følgere på sin Facebook-side.

Udfordringen lå også i den decentrale organisation: i Californien sad designafdelingen, i Hviderusland sad et udviklingsteam, i København blev der lavet en analyse af datacentre og hovedsædet for distribution var i Canada.  Min force i denne type projekter er, at jeg forstår kompleksiteten og de forskellige rolletyper, hvilket er afgørende for at kunne få tingene til at spille sammen og drive en succesfuld agil proces. Det kræver indsigt at træffe de rigtige beslutninger undervejs i projektet.

3. Hvad er den vigtigste faglige trend du ser inden for ecommerce?

Agile processer, hvis man ser på det tekniske. Online halter lidt efter andre IT-projekter, hvad angår brugen af agile processer, fordi projkterne typisk er mindre. Men specielt ved online er den agile tilgang vigtig for at opnå succes, fordi online er i konstant forandring. Det kræver, at man er i stand til at tilpasse sig en ny virkelighed lynhurtigt. Både i forhold til virksomhedens forretningsstrategi og de platforme, der er til rådighed. Det kan være nye markeder eller konkurrenter, der skal handles på, eller nye marketingtiltag, som fx fladskærme ude i butikkerne, der skal udnyttes. Der sker rigtig meget inden for Omnichannel, så det kan være svært at overskue fremtiden; derfor er agile processer så værdifulde, ikke mindst i ecommerce-projekter. Forretningens behov for agilitet skal implementeres i den måde du absorberer teknologien. For det kan ikke nytte, at du sidder med en forretning med behov for at rykke hurtigt, men at teknologiens processer ikke understøtter det optimalt.

Jo før virksomheden indser, at man er i konstant beta, jo hurtigere bliver de succesfulde. Man bygger ikke en storebæltsbro, hvor man pludselig finder ud af, at man skal dreje til højre et andet sted end planlagt; men det gør man her. Hvis det man vidste for seks måneder siden ikke holder mere, så er det afgørende for virksomhedens success at prioritere på et oplyst grundlæg, som giver mest mulig værdi fremadrettet.

4. Hvilke egenskaber synes du adskiller de dygtigste projektledere af digitale projekter fra mængden?

Det er i virkeligheden passion og erfaring; det er lige før at jeg tror, passion er vigtigst. Da jeg selv ansatte medarbejdere lærte jeg at spørge om folk havde en passion. Hvis du har erfaring med en hvilken som helst passion, så har du også implicit prøvet at gøre det, der skal til, for at nå dine mål. Derudover er de dygtigste inden for projektledelse af digitale projekter dem, der rent faktisk har haft fingerene i maskinen. Det er ikke nok at tage en uddannelse eller et kursus i e-handel, du skal have arbejdet med det i praksis. Jeg har set folk, som på papiret har en god uddannelse, men som ikke forstår det felt, de arbejder med, og de kompetencer, der er brug for.

5. Hvad er afgørende  for, at et agilt projekt bliver en succes – og hvad øger risikoen for fiasko?

Det er ledelsens tillid til, at agile projekter virker. Når man præsentere en sprintplan med implementeringssprints og responsen er, at det har ledelsen ikke tillid til kan lade sig gøre, så er det svært at køre et agilt projekt. De skal acceptere præmissen og forstå, at planen vil ændre sig undervejs, og at de skal tage stilling til, hvad der er mest vigtigt undervejs i processen, når der skal prioriteres og tages til- og fravalg. Det er en konsekvens af det agile, men det er også et resultat af din forretnings behov, det er jo netop dét, der er forcen ved den agile proces, og det skal kunden forstå. De kunder, hvor jeg har kørt det her igennem, forstår det, og vender tilbage. Som for eksempel ham, der hyrede mig til Britney Spears-projektet og nu skal have lavet et projekt hos B&O. Man kommer til at skabe store forventninger til, hvad der kan lade sig gøre, men dem må man jo prøve at leve op til.

[Interviewet fortsætter under videoen].

Video: hvordan hyrer du en selvstændig Agil-projektleder gennem Right People Group?

6. Hvilke kompetencer forventer du at tilegne dig inden for det næste år – og hvorfor?

Jeg vil tage nogle certificeringer der understøtter ”SAFe”, som er et framework til at skalere agile metoder i enterprise ”Scaling Agile Framework in Enterprise”.

Jeg fandt ud af, at der er mange, der synes, at jeg gør det godt som agil projektleder, og det vil jeg gerne have papir på samtidig med, at jeg får mere relevant teori. Jeg har tidligere taget en certificering til SAFe Advanced Scrum Master (SASM), har en SAFe Agilist (SA) certificering planlagt og så tager jeg SAFe Program Consult (SPC4) derefter.

7. Hvem eller hvad er din største faglige insiratonskilde?

Lige nu er det meget Meetups og user group i forhold til Atlassian. Derudover deltager jeg i konferencer med ecommerce som emne, både i ind- og udland, fx Barcelona her i maj. Danmark er bagefter på ecommerce området, så det er godt at hente inspiration internationalt.

8. Hvad er dit bedste råd til andre konsulenter, der overvejer at blive selvstændige?

Det skal de bare gøre. Det værste er at blive ædt op af tanken ”hvad nu hvis”. Prøv det. Ud over stepperne. Vi lever jo i en agil verden, og du kan ikke planlægge alt, så prøv det af!

9. Hvad er dit bedste råd til virksomheder, der overvejer at hyre en selvstændig konsulent?

Practice the preach. Walk the talk. Hvis du hyrer en agil projektleder, skal du også være agil i dine processer med sprint, retrospectives og blive klogere undervejs, ellers kan det være ligemeget. De skal være konsekvente omkring processerne.

En ekstern agil coach kan understøtte dette ønske om at arbejde agilt. Det kan tilføre noget modenhed på området, som kan være svært at få via en fastansat, for det er ikke noget man lige kan lære folk op til med et kursus.

____________________________________________________________

Er du selvstændig konsulent?

Skriv dig op til vores projekt-nyhedsbrev og få tilsendt projekter inden for de kategorier og regioner, der er relevante for dig.

Har du brug for en agil projektleder eller en ecommerce ekspert?

Kontakt os via formularen nedenfor eller email til [email protected] for et CV og en timepris på Nils Boe Eriksen eller en anden freelance-konsulent, der matcher jeres behov. Du kan også læse mere under agil projektleder eller ecommerce projektleder.

Skriv et svar